DM-FINALEN I SPEEDWAY 2025
Sport

DM-FINALEN I SPEEDWAY 2025



Over Søen 12, 9460 Brovst, Danmark

Gratis

 Bestil billetter hos Billetto


Beskrivelse

Danmarks Motor Union har i 2025 tildelt Brovst Speedway Club værtskabet for det individuelle danske mesterskab i 500 ccm speedway. Nordjysk Elite Speedway, som er den professionelle afdeling i Brovst Speedway Club, er medarrangør af DM-finalen sammen med Brovst Speedway Club. I 2025 køres DM-finalen i speedway tidligere end normalt, da Danmarks Idrætsforbund har ønsket at få speedway med på programmet til DM-ugen i 2025. DM-ugen 2025 afholdes i Aalborg, men Danmarks Idrætsforbund har valgt, at starten på DM-ugen skal være den individuelle DM-finale i speedway. Da der ikke er nogen speedwaybane i Aalborg har Danmarks Idrætsforbund valgt at netop DM-finalen i speedway skal afholdes i Brovst på Brovst Speedway Center. DM-finalen bliver samtidig starten på DM-ugen i 2025. DM-finalen kommer til at bestå af 16 kørere + 2 reserve kørere. Der køres i alt 21 heat. De første 20 heat er indledende heat, hvor hver kører skal køre 5 heat hver. Når de 20 indledende heat er kørt tælles kørernes point sammen. De 4 kørere der har scoret flest point er kvalificeret til det sidste og afgørende finale heat. Den kører der sammenlagt har flest point efter finale heatet bliver kåret som individuel dansk mester 2025. Ved pointlighed efter finaleheatet er det resultatet af finaleheatet der er afgørende. Som et ekstra twist kvalificerer de 5 bedste kørere fra DM-finalen sig til EM/VM kvalifikationen i 2026. Derudover tildeles vinderen af DM-finalen et wildcard til Danmarks VM Grand Prix, som køres i Vojens lørdag den 13. september 2025. DM-finalen bliver transmitteret direkte i TV af DR, som sender hele løbet i sin fulde længde. Den 22-dobbelte verdensmester i speedway, Hans Nielsen, der startede sin speedwaykarriere i Brovst Speedway Club er stolt over at Danmarks Motor Union og Danmarks Idrætsforbund har peget på netop Brovst Speedway Club som arrangør af DM-finalen i speedway i 2025: “Vi er utroligt glade for at få DM-finalen i speedway til Brovst i 2025. Vores 50-års jubilæumsløb i 2023 var jo en stor succes med over 5.000 tilskuere, så vi er sikre på, at DM-finalen i 2025 også vil blive det”, fortæller Hans Nielsen.
Book hos Billetto

Find vej

Vil du være den første til at vide det?

Følg vores nyhedsbrev og få de seneste nyheder om begivenheder, eksklusive rabatter og mulighed for at købe billetter på forhånd. Direkte til din indbakke!

Din integritet

Vi bruger cookies og lignende teknologier til at hjælpe med at tilpasse indhold, skræddersy og måle annoncer og levere en bedre oplevelse. Ved at klikke på OK eller slå en indstilling til i Indstillinger for cookies accepterer du dette i henhold til vores politik for cookies. For at ændre indstillinger eller trække dit samtykke tilbage, bedes du opdatere dine Indstillinger for cookies.