Event: ‘Hvad er du bange for?’ – fotokunstprojekt af Josefine Amalie
Uddannelse

Event: ‘Hvad er du bange for?’ – fotokunstprojekt af Josefine Amalie

Deltag i Josefine Amalies fotokunstprojekt 'Hvad er du bange for?' den 14. juni 2025. Udforsk frygtens univers i trygge rammer!



Brandts Passage 31A, 5000 Odense, Danmark

Gratis

 Bestil billetter hos Billetto


Beskrivelse

ODENSE FOTOFESTIVAL 2025 Deltag i den prisvindende kunstfotograf Josefine Amalies nye kunstprojekt ”Hvad er du bange for?” Sådan deltager du: Mød op på adressen indenfor det nævnte tidsrumDu vil blive bedt om at skrive ned, hvad du er bange for netop den dag – stort som småtDu skal herefter underskrive en samtykkeerklæringDerefter bliver du portrætteret af Josefine Amalie i trygge omgivelserSelve fotograferingen tager ca. 10 minutterDer kan forventes ventetid, såfremt der opstår kø Det færdige projekt vil bestå af en række portrætter af forskellige mennesker, som alle har sat ord på, hvad de er bange for. Du kan enten sikre dig en plads i forvejen ved at skrive til mail@josefineamalie.com, eller du kan møde op på dagen og håbe på et ledigt spot. Om projektet Med projektet håber Josefine Amalie at skabe et nærværende rum, hvor vi tør se vores frygt i øjnene – ikke for at overvinde den, men for at forstå, hvad den fortæller os om vores liv. I mødet med både egen og andres frygt kan vi ane de eksistentielle grundvilkår, vi alle deler: angsten for ikke at slå til, for at miste os selv, for at vælge forkert eller slet ikke at vælge. Ved at blive bevidste om de mønstre og forestillinger, der styrer os, får vi mulighed for at tage ansvar for vores liv på ny. Måske begynder vi endda at lytte mindre til frygten og mere til det, der kalder os frem – vores håb, længsler og mulighed for forandring. "Jeg er nysgerrig på, hvad andre mennesker er bange for – og hvordan det påvirker deres liv. Jeg er ofte bange for ting i mit eget liv, men sjældent for begivenheder ude i verden. Vi kan være bange for alt fra en edderkop til klimaforandringer, krig eller for at fylde for meget. Og er det i bund og grund samme følelse, vi oplever, selvom årsagen er forskellig? Nogle former for frygt kan vi handle på – andet er ude af vores kontrol. Hvad sker der i mødet med andres frygt? Kan vi relatere? Sætter det vores egen frygt i et nyt lys? Eller er andres frygt fremmed for os?" I 2024 skrev Josefine følgende i sine noter: Jeg er bange for ikke at kunne klare mig selvJeg er bange for at være uansvarlig, naiv og ikke realistisk nokJeg er bange for at være svagJeg er bange for at tage fejl og give andre retJeg er bange for ikke at være dygtig nokJeg er bange for at gøre noget forkert, at jeg kunne have gjort noget bedre eller smartereJeg er bange for at spilde min tidJeg er bange for ikke at gøre nokJeg er bange for ikke at kunne tjene mine egne pengeJeg er bange for at blive rig og hvordan folk vil kigge på migJeg er bange for at rigdom og succes vil ændre migJeg er bange for at kræve for megetJeg er bange for at være for megetJeg er bange for at være kedelig Det var et forsøg på at bevidstgøre mine overbevisninger overfor mig selv. Og her gik det op for mig, hvor meget af min frygt tog udgangspunkt i forestillinger om mig selv. Frygt for krig, klima eller andet uden for mig fyldte ikke. Derefter blev jeg bevidst om, hvordan tankerne styrede mine valg i livet – og hvor mange af dem, jeg faktisk ikke var enig i. Det var også paradoksalt, at flere af dem var selvmodsigende. I dag ville jeg måske skrive noget andet. Det er ikke så vigtigt. Det vigtige er vores bevidsthed omkring, hvad vi er bange for i nuet. Jeg oplever, at vi desværre ofte er styret af vores frygt, i stedet for af optimisme, drømme og tro. Og dette til trods for, at frygten ofte er irrationel og bærer præg af gamle sår, tillærte mønstre eller begivenheder, som ikke har noget med vores liv at gøre – og derved intet har med nuet at gøre.

Vælg dato og tid

juni 2025
Book hos Billetto

Få mere ud af din begivenhedsoplevelse!

Opret en konto for at gemme dine favoritbegivenheder, få personlige anbefalinger og aldrig gå glip af spændende begivenheder i dit område.

Vil du være den første til at vide det?

Følg vores nyhedsbrev og få de seneste nyheder om begivenheder, eksklusive rabatter og mulighed for at købe billetter på forhånd. Direkte til din indbakke!

Din integritet

Vi bruger cookies og lignende teknologier til at hjælpe med at tilpasse indhold, skræddersy og måle annoncer og levere en bedre oplevelse. Ved at klikke på OK eller slå en indstilling til i Indstillinger for cookies accepterer du dette i henhold til vores politik for cookies. For at ændre indstillinger eller trække dit samtykke tilbage, bedes du opdatere dine Indstillinger for cookies.