Uddannelse
Workshop i indigofarvning med japanske shibori teknikker
Deltag i en magisk workshop d. 30. aug. i Helsingør! Lær japanske shibori teknikker og farv dit eget stof med indigo. Tilmeld dig nu!
Stjernegade 6, 3000 Helsingør, Danmark
725 kr.
Beskrivelse
Workshop i indigofarvning med japanske shibori teknikker 🎌 💙 D. 30. august fra kl. 12.00 til 17.30
At farve stof med fermenteret levende indigo føles tæt på magisk! En unik intens blå, også kaldt ‘’Japan blue’’. Underviser Ida Christoffersen er nyligt kommet hjem fra Japan, hvor hun har fordybet sig i shibori teknikker på både Izu halvøen og i Kawasaki.
Mange kender den engelske tie & dye-teknik, men færre har prøvet den japanske shibori tradition, hvor foldninger, viklinger eller syede sting skaber unikke mønstre der, hvor farven ikke kan trænge ind.
Workshoppen undervises af Ida Christoffersen, som via sit upcycling univers YUME.ITO designer og underviser i japanske tekstil traditioner. På sin Instagram YUME.ITO deler hun designs, workshops og sine japanske sauna events 🎎
Workshoppen er et samarbejde mellem det nordsjællandske mekka for broderi– Edderbrodermig, Helsingør – og YUME.ITO. Et samarbejde født ud af vores fælles fascination af japansk tekstilhåndværk.
Du vil i løbet af dagen • Lære at veje af, blande og pH-aflæse din egen indigo vat. ⚗️ • Blive indført i fire forskellige shibori teknikker – syet, viklet, foldet og rynket om rør. 🌀 • Lave minimum fire forskellige indfarvninger på dit medbragte tøj/tekstil. 👘 • Efter kurset kan du tage din spand med indigo vatten med hjem – så kan du farve videre derhjemme. 🪣 • Få YUME.ITO’s hæfte med opskrift på indigovat samt beskrivelser af de forskellige teknikker • Få mulighed for at købe japansk indigo og værktøjer til shibori. 💙🌿
• Der vil derudover blive serveret skøn japansk te og miso- og mælkechokolade cookies 🍵🍪
Praktisk Pris: 725 kr. inkl moms Tidspunkt: Søndag d. 30. august kl. 12.00 til 17.30 Adresse: Stjernegade 6, i gården, 3000 Helsingør
Medbring følgende • To stykker hvidt bomulds- eller hørstof/klæde/dug/tørklæde til at indfarve. Derudover kan du evt. også medbringe 2-3 hvide t-shirts, skjorte eller lignende i bomuld/hør/silke 👕 • Redskaber: Saks, relativt stærk tråd eller tyndt garn og en nål der passer dertil. Et par gummihandsker i din størrelse (de klassiske rengøringshandsker fungerer perfekt). ✂️🧵🧤 • Madpakke med lidt frugt, nødder eller lignende, hvis du får brug for mere end cookies og te 🍎
• Husk at tage tøj og sko på efter vejret, da vi er udendørs, samt tøj som må blive plettet. 🌦️👖Alle over 10 år er velkomne, det kræver ingen forudsætninger. 🌸
Har du spørgsmål til workshoppen, så skriv endelig på kontakt@yumeito.dk
Vælg dato og tid
| ma | ti | on | to | fr | lø | sø |
|---|---|---|---|---|---|---|
Få mere ud af din begivenhedsoplevelse!
Opret en konto for at gemme dine favoritbegivenheder, få personlige anbefalinger og aldrig gå glip af spændende begivenheder i dit område.




Lignende begivenheder
Vil du være den første til at vide det?
Følg vores nyhedsbrev og få de seneste nyheder om begivenheder, eksklusive rabatter og mulighed for at købe billetter på forhånd. Direkte til din indbakke!
