Natteliv
SingleFest i Aalborg 25-45 år
Deltag i SingleFest på El Mundo den 12. juni! Mød singler fra 25-45 år, nyd velkomstdrink og skab nye forbindelser i festlig stemning.
Jomfru Ane Gade 23, 1. sal, 9000 Aalborg, Danmark
195 kr.
Beskrivelse
SingleFest på El Mundo: En aften med grin, nye bekendtskaber og god stemning!
Er du klar til at starte aftenen ud i et godt selskab, hvor alle er single, og stemningen er i top?
Vi inviterer til SingleFest for singler fra 25-45 år på det stemningsfulde El Mundo, hvor vi har skabt de perfekte rammer for, at du kan møde nye mennesker på en afslappet og sjov måde. Uanset om du leder efter den store kærlighed, en flirt eller bare en festlig aften med andre singler, så er der plads til dig her.
Hvad kan du glæde dig til?
En varm velkomst: Vi starter aftenen med manér. Ved ankomst får du en valgfri velkomstdrink (vælg mellem en lækker cocktail, mocktail, kold øl eller sodavand), som er inkluderet i din billet.
Vis hvad du søger med knæklys: Vi gør det nemt at bryde isen! Ved indgangen kan du vælge et knæklys i den farve, der passer til dit humør. Farven fortæller de andre gæster, om du er her for at finde kærligheden, en flirt eller nye bekendtskaber.
Vi hjælper mingling på vej: Du skal ikke bekymre dig om at stå i et hjørne. Vores værter sørger for at rokere rundt på folk i løbet af aftenen, så du helt naturligt kommer til at tale med mange forskellige ansigter.
Udfordr din næste date: Tag en venskabelig kamp ved vores beerpong-bord – det er den ultimative isbryder!
Gør det nemt at ses igen: Har du fundet en, der har fanget din interesse? Vi har lagt særlige SingleNordic-visitkort frem, så du hurtigt kan skrive dine oplysninger og give dem til en, du synes er sød.
Tidsplan
Kl. 19:00: Dørene åbner – kom ind, få din velkomstdrink og land i de gode rammer.
Kl. 19:30: Værten byder officielt velkommen og sætter gang i festlighederne.
Kl. 23:00: Tak for i aften… eller hvad? Selvom singlefesten slutter klokken 23, så er der mulighed for at fortsætte festen, når baren åbner for andre gæster og live musikken begynder at spille.
Er du klar til en uforglemmelig aften?
Giv dig selv chancen for at møde nye bekendtskaber og en godaften. Der er et begrænset antal billetter for at sikre en god balance og plads til alle – så vent ikke for længe!
Ved udsolgt: Husk at du kan skrive dig på venteliste, hvis der er udsolgt i din kategori. så modtager du en mail hvis der kommer flere ledige billetter. vi tilføjer løbende billetter i takt med at der bliver fyldt ud ved begge køn for at sire en god kønsfordeling.
Du kan få besked om nye single events i dit område ved at tilmelde sig Eventlisten på SingleNordic.dk
Praktisk information
Alder: 25-45 år.Sted: El Mundo.Inkluderet: Entré og velkomstdrink.
Vigtig information og betingelser:
- OBS: Dette event er kun for singler, der har en alder fra 25-45 år.
- Ankomst fra klokken 19:00-19:30
- Du SKAL være i aldersgruppen for at deltage.
- Du må ikke indtage egne medbragte mad- og drikkevarer til eventet.
- Kontakt os venligst på info@singlenordic.dk i tilfælde af forsinkelse eller afbud.- Hvis billetten gives eller sælges videre SKAL personen, der modtager billetten være af samme køn og aldersgruppe som den oprindelige billetkøber.
- Drikkevarer købes på stedet.
- Vi refunderer billetten inklusiv gebyr i tilfælde af aflysning af eventet.
Vælg dato og tid
| ma | ti | on | to | fr | lø | sø |
|---|---|---|---|---|---|---|
Få mere ud af din begivenhedsoplevelse!
Opret en konto for at gemme dine favoritbegivenheder, få personlige anbefalinger og aldrig gå glip af spændende begivenheder i dit område.




Lignende begivenheder
Vil du være den første til at vide det?
Følg vores nyhedsbrev og få de seneste nyheder om begivenheder, eksklusive rabatter og mulighed for at købe billetter på forhånd. Direkte til din indbakke!
