Dronning Ingeborgs fangenskab, stormagtspolitik og pavens indblanding

Ingeborg var søster til Knud den 6 og Valdemar Sejr. Hun blev gift med den franske konge Philip den 2, der holdt hende fanget fra dag 2. Skilsmissesagen blev ført for pavestolen og ærkebiskop Anders Sunesen og Vilhem af Æbelholt førte Ingeborgs sag. Fangenskabet var en europæisk skandale og pave Innocens den III brugte alle midler til at tvinge Philip til at tage Ingeborg tilbage, hvilket også lykkedes efter adskillige år. Sagen blev en vigtig brik i tidens internationale udenrigspolitik og voldsomme spændinger imellem fromhed og magtsyge. Pavestolen prædikede korstog og anerkendte to tiggermunkeordener, samtidig med at kongerne sloges for at erobre Jerusalem og tog hinanden til fange for at få deres vilje og hinandens penge. Ingeborgs fangenskab kan sammenlignes med den østrigske hertugs fængsling af den samtidige engelske konge Richard Løvehjerte. Ingeborg og hendes søstre og deres ægtefæller dannede rygraden i de danske konger Knud den 6 og Valdemar Sejrs udenrigspolitik. Ifølge Ingeborgs breve og hendes imponerende netværk var hun from og umådelig viljestærk. Søsteren Helene der var hertuginde af Lüneburg var mindst lige så handlekraftig.