PALESTRINA 500
Musik

PALESTRINA 500



Denne begivenhed har allerede fundet sted. Hold øje med kommende events på startsiden.


Blegdamsvej 1A, 2200 København, Danmark

150 kr.

 Bestil billetter hos Billetto


Beskrivelse

2025 er året hvor renæssancens største komponist Giovanni Pierluigi da Palestrina (1525 - 1594) fylder 500 år. Hvad Shakespeare er for litteraturen og Michelangelo for kunsten, er Palestrina for vokalmusikken. En fejring af sådan en væsentlig komponist fortjener storhed, og Musica Fictas koncertfejring inkluderer Palestrinas mest berømte messe: Marcellusmessen. Giovanni Pierluigi da Palestrinas musik er et mønstereksempel på polyfonien – den flerstemmige musik, hvor alle melodierne i musikken har lige stor berettigelse, og han fik en helt særlig plads i den modreformatoriske musik i midten af 1550-tallet. Polyfonien havde fra sidste halvdel af 1400-tallet udviklet sig til en så virtuos musikform, at kun det trænede øre kunne følge med, og mærkeligt nok blev det et problem for den katolske kirke. Da protestantismen vandt frem i Nordeuropa ikke mindst med menighedssangen på modersmålet, måtte den katolske kirke finde et musikalsk modsvar, der fastholdt fokus på ’ordet’ frem for musikken. Den katolske kirke frygtede, at teksten forsvandt med komponisternes ambition om at komponere avanceret flerstemmighed, så ved det berømte Tridenterconsil (som varede fra 1554-1563) var musikken også på dagsordenen. Palestrina blev bedt om at udvikle polyfonien i en retning, så ordet kom til sin ret. Palestrinas Marcellus-messe blev kongseksemplet på denne udtryksform. På en elegant og nærmest snu måde, formår Palestrina tydeligt at fremhæve alle tekstleddene inden de hvirvles op i himmelske polyfoni, så både Gud, Pave og pøbel lytter med. Udover kirkemusikken har vi også noget af den mere løsslupne verdslige musik med. Den er ikke mindre virtuos. Glæd jer derude! Program: Marcellusmessen Madrigaler fra Canticum Canticorum Medvirkende Vokalensemblet Musica Ficta Morten Bech, orgel Dirigent: Bo Holten
Book hos Billetto

Find vej

Vil du være den første til at vide det?

Følg vores nyhedsbrev og få de seneste nyheder om begivenheder, eksklusive rabatter og mulighed for at købe billetter på forhånd. Direkte til din indbakke!

Din integritet

Vi bruger cookies og lignende teknologier til at hjælpe med at tilpasse indhold, skræddersy og måle annoncer og levere en bedre oplevelse. Ved at klikke på OK eller slå en indstilling til i Indstillinger for cookies accepterer du dette i henhold til vores politik for cookies. For at ændre indstillinger eller trække dit samtykke tilbage, bedes du opdatere dine Indstillinger for cookies.