Samfund & Kultur
Tysk Filmklub - Songs of Repression
Deltag i Tysk Filmklub den 12. nov. 2025, se 'Songs of Repression' og mød instruktøren! En stærk filmoplevelse i Kulturhuset Islands Brygge.
Islands Brygge 18, 2300 København, Danmark
Gratis
Beskrivelse
Songs of Repression (2020) fortæller historien om den tyske missionær Paul Schäfer, som i 1961 flyttede sin menighed til Chile for at “hjælpe de fattige”. Her grundlagde han Colonia Dignidad, som udviklede sig til en lukket sekt. Kolonien blev et helvede for mange af dens medlemmer, som blev undertrykt og udsat for fysisk og seksuel vold samt slavelignende forhold. Derudover indgik sekten et bestialsk samarbejde med diktatoren Augusto Pinochet.
I filmen fortæller tidligere medlemmer af Colonia Dignidad om deres vidt forskellige oplevelser af livet i sekten. Selvom Paul Schäfer døde for flere år siden, bor der stadig tyskere i det chilenske område – nogle husker tiden som lykkelig, andre som dybt traumatisk.
Filmen er instrueret af Estephan Wagner og Marianne Hougen-Moraga og vises med engelske undertekster.
Efter visningen får vi besøg af den ene af instruktørerne til en Q&A om filmen.
OM TYSK FILMKLUB: Filmklubben er et samarbejde mellem Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet, Kulturhuset Islands Brygge og Goethe-Institut Dänemark. Filmklubben er drevet af studerende fra tyskstudiet. Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding.
Foto credit: Estephan Wagner og Marianne Hougen-Moraga
Vælg dato og tid
| ma | ti | on | to | fr | lø | sø |
|---|---|---|---|---|---|---|
Få mere ud af din begivenhedsoplevelse!
Opret en konto for at gemme dine favoritbegivenheder, få personlige anbefalinger og aldrig gå glip af spændende begivenheder i dit område.




Lignende begivenheder
Vil du være den første til at vide det?
Følg vores nyhedsbrev og få de seneste nyheder om begivenheder, eksklusive rabatter og mulighed for at købe billetter på forhånd. Direkte til din indbakke!
