Pop
dividedminds'25 intim releasekoncert
Oplev det poetiske comeback med dividedminds’25 den 22. maj 2026 i Holstebro. En magisk aften med musik, der vækker minder til live!
Frøken Kruses Vej 18, 7500 Holstebro, Danmark
50 kr.
Beskrivelse
Intim releasekoncert med dividedminds’25 – et poetisk comeback efter 21 år
Det færøsk-danske musikprojekt Divided Minds er tilbage under navnet dividedminds’25 og har genudgivet deres debutalbum The Last Night i en ny, remastereret udgave – præcis 21 år efter den oprindelige udgivelse.
I anledning af jubilæet planlagde gruppen fire eksklusive og intime koncerter i de byer, der har haft særlig betydning for indspilningen af albummet: København, Aarhus, Tórshavn og Holstebro. Publikum får her mulighed for at opleve musikken i et tidløst og sanseligt lydunivers.
Koncerterne i Aarhus og Tórshavn er allerede afholdt med stor succes. Den planlagte koncert i Holstebro måtte desværre aflyses i februar på grund af voldsomt snevejr. Men vestjyderne skal ikke snydes for fejringen:
– Holstebro får selvfølgelig sin koncert, og det betyder meget for mig at kunne spille koncerten her i min nuværende hjemby, siger Maria Guttesen.
“Der er noget i lydbilledet, teksterne, melodierne, sangen og instrumenthåndteringen, som afføder en trang til at folde lyttelapperne ud.”
– Ivan Rod, Gaffa (2004)
The Last Night udkom første gang i 2004 og blev rost for sit melankolske, nordiske lydlandskab og poetiske popudtryk. Albummet, der dengang kun fandtes på CD, er nu genudgivet på dobbeltvinyl og digitalt – med opgraderet lyd, to bonusnumre og et nyt visuelt udtryk.
Det nordiske samarbejde blev dannet i 2001 af færøske Maria Guttesen og danske Stephen Nørrelykke i samarbejde med den aarhusianske tekstforfatter og grafiker Lene Drachmann. Divided Minds blev oprindeligt etableret i Aarhus. Efter en længere pause er sangene nu vækket til live igen – ikke blot som en remaster, men med et tydeligere og mere modent kunstnerisk udtryk.
Den nye udgivelse rummer en dybere lydlig dimension og en visuel revitalisering med nyt logo og coverdesign skabt af Lene Drachmann. De to bonusnumre, skrevet efter den oprindelige udgivelse, samler fortællingen om The Last Night til et helstøbt værk.
Medvirkende ved koncerten:
Maria Guttesen: Vokal, piano og stomp box
Stephen Nørrelykke: Piano, guitar, beats og kor
Henrik Lynbech: Synthesizer, orgel og kor
The Last Night (Remastered) udkom på Tutl Records den i oktober 2025. Hør albummet her:
https://bfan.link/the-last-nig...
Følg dividedminds’25 på Instagram: @dividedminds25 eller facebook.com/dividedminds’25
Vælg dato og tid
| ma | ti | on | to | fr | lø | sø |
|---|---|---|---|---|---|---|
Få mere ud af din begivenhedsoplevelse!
Opret en konto for at gemme dine favoritbegivenheder, få personlige anbefalinger og aldrig gå glip af spændende begivenheder i dit område.




Lignende begivenheder
Vil du være den første til at vide det?
Følg vores nyhedsbrev og få de seneste nyheder om begivenheder, eksklusive rabatter og mulighed for at købe billetter på forhånd. Direkte til din indbakke!
