Akademiet LIVE: Atomteknologi. Fra fortidens frygt til fremtidens håb
Forelæsning

Akademiet LIVE: Atomteknologi. Fra fortidens frygt til fremtidens håb

Deltag i debatten om atomteknologi den 10. september 2025 i København. Oplev forskernes perspektiver på energikilder, magtpolitisk indflydelse og fremtidens håb.



Denne begivenhedsdato har allerede fundet sted. Tjek kalenderen for flere tilgængelige datoer.


Gamle Carlsberg Vej 15, 1778 København V, Danmark

Gratis

 Bestil billetter hos Billetto


Beskrivelse

Atomkraft har gennem tiden været genstand for både frygt og fascination. I de senere år er der imidlertid spiret et nyt håb frem om teknologiens potentiale som klimavenlig energikilde. Kom med, når Carlsbergfondet den 10. september 2025 inviterer til debat om atomteknologi som både energiressource, magtpolitisk redskab og potentiel trussel mod verdensfreden. Fra den kolde krigs dommedagsscenarier og frygten for stråling til nutidens håb om klimavenlige reaktorer har vores forhold til atomteknologi ændret sig markant. I dag er det endda relevant at spørge, om vi står foran et teknologisk nybrud, hvor atomenergi bliver en nøgle til at bremse klimakrisen? Men hvad med atomvåbnene? For nylig satte USA’s angreb på iranske atomanlæg igen fokus på, hvordan de indgår i stormagternes magtspil og kan skabe forskydninger i den globale magtbalance mellem USA, Kina og Rusland - og dermed øge risikoen for atomkonflikt. Den 10. september inviterer Carlsbergfondet forskerne Camilla Tenna Nørup Sørensen, Bent Lauritzen og Casper Sylvest til debat om atomteknologiens lyse og mørke sider. Debatten, der vil blive ledet af journalist Nynne Bjerre Christensen, er efterårssæsonens første udgave af Akademiet LIVE, som afholdes på Carlsberg Akademi. Her dykker vi ned i alt fra kernefysikkens grundprincipper - hvad sker der egentlig inde i en reaktor? - til atomalderens kulturelle fortællinger om, hvordan fremskridt, frygt og teknologi har formet vores syn på atomkraft – og hvorfor nye visioner om grøn atomenergi udfordrer gamle forestillinger. Aftenens panel Camilla Tenna Nørup Sørensen, ph.d. i statskundskab og lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier, ForsvarsakademietBent Lauritzen, seniorforsker og centerleder af Centre for Nuclear Energy Technology, Danmarks Tekniske UniversitetCasper Sylvest, historieprofessor og institutleder af Saxo-Instituttet, Københavns Universitet ProgramKl. 17.00: Dørene åbnerKl. 17.30: Samtale (varighed ca. 1 time 15 min.)Kl. 18.45: Servering af en gratis øl/vandKl. 19.15: Carlsberg Akademi lukker Arrangementet er gratis, men kræver billet.OBS! Der er et begrænset antal pladser. Husk derfor at afmelde din billet, hvis du alligevel ikke kan deltage. Så kan andre få glæde af din plads. Om Akademiet LIVEAkademiet LIVE er en arrangementsrække tilrettelagt af Carlsbergfondet. I den smukke Pompejisal på Carlsberg Akademi skiftes journalisterne Nynne Bjerre Christensen og Clement Kjersgaard til at styre slagets gang, når et tværfagligt panel bestående af forskere og andre eksperter diskuterer og perspektiverer et højaktuelt tema med det formål at give os såvel indblik som overblik. Om Carlsberg AkademiCarlsberg Akademi har til huse i brygger J.C. og Laura Jacobsens oprindelige villa, som de lod opføre i årene 1847-78. Som følge af J.C. Jacobsens testamente fungerede ejendommen efter bryggerparrets død som æresbolig for en række af Danmarks fremmeste videnskabsfolk og tænkere, bl.a. Harald Høffding og Niels Bohr. Siden valgte Carlsbergfondet at omdanne pragtvillaen på Valby Bakke og stifte Carlsberg Akademi, der siden 1995 har dannet ramme for symposier, konferencer og møder med videnskabeligt formål. Læs mere om Carlsberg Akademi på Carlsbergfondets hjemmeside.

Vælg dato og tid

september 2025
Book hos Billetto

Få mere ud af din begivenhedsoplevelse!

Opret en konto for at gemme dine favoritbegivenheder, få personlige anbefalinger og aldrig gå glip af spændende begivenheder i dit område.

Map placeholder

Vil du være den første til at vide det?

Følg vores nyhedsbrev og få de seneste nyheder om begivenheder, eksklusive rabatter og mulighed for at købe billetter på forhånd. Direkte til din indbakke!

Din integritet

Vi bruger cookies og lignende teknologier til at hjælpe med at tilpasse indhold, skræddersy og måle annoncer og levere en bedre oplevelse. Ved at klikke på OK eller slå en indstilling til i Indstillinger for cookies accepterer du dette i henhold til vores politik for cookies. For at ændre indstillinger eller trække dit samtykke tilbage, bedes du opdatere dine Indstillinger for cookies.