Uddannelse
Væv gulvtæppe i rå uld
Deltag i en uforglemmelig oplevelse i København fra 13.-17. okt. Lær at væve gulvtæpper af dansk uld med eksperter. Tilmeld dig nu!
Lundtoftegade 105, 2200 København, Danmark
2.000 kr.
Beskrivelse
Væv dit eget gulvtæppe i dansk rå uld
Væv dit eget gulvtæppe i dansk rå uld i efterårsferien. En del uld, der ikke egner sig til beklædning, er fantastisk at lave gulvtæpper af. I starten af ugen vil der være en introduktion til uldtyper og som deltager lærer du at spinde det garn, som tæppet skal væves af. Der vil både være introduktion til spinding på håndten og på spinderok. Det er ikke et krav, men en klar fordel, hvis du har prøvet at spinde før.
Ugen starter med demonstration af opsætning af væven, design af tæpper, introduktion til danske uldtyper og brugsområder og introduktion til spinding. Derefter vil der være fokus på vævning af tæpper. Ugen slutter med nedklipning, montering og fremvisning. Mere information følger, når ugen nærmer sig.
Kurset løber over fem dage d. 13. - 17. okt fra kl. 9-17.
Uld er slidstærk og isolerende, de naturlige farver er smukke og åbner for mange mulige mønstre og farvekombinationer. Der hører særlige teknikker til tæppevævning, du kommer til at lære forskellige teknikker, som kan sammensættes på den måde du drømmer om.
For de interesserede starter workshoppen med opsætning af væven i weekenden d. 11-12 okt. fra 10-17 inden ugen går i gang. Der sættes op med en bomuldstrend. Der bliver sat op på rammevæve, der er ca 70 cm i bredden. Kontakt os, hvis du ønsker at være med.
Skriv ind hvis du har mulighed for at medbringe egen rammevæv eller er interesseret i at købe væven med hjem efter workshop til indkøbspris (omkring 500 kr)
Alle materialer er inkluderet. Både nybegyndere og erfarne kan deltage.
Undervisere er Marie Vørnle Nielsen, uddannet væver fra Sätergläntan i Sverige og Liva Steuk Hansen, medstifter af Hedestrik.
I Hedestrik vil vi gerne sætte fokus på al den nordiske uld, som ligger ubrugt hen som et restprodukt ved de nordiske fårebønder. Vi vil fortælle om uld i et klimaperspektiv og om hvilket uld man kan vælge, til hvilke projekter. Vi dogme- og fristrikker, vådfilter og væver i dansk rå uld, og sætter fokus på forbindelserne mellem landskab og tekstil.
Hvis du brændende ønsker at deltage, men har svært ved at finde pengene, så kontakt os, så ser vi om vi kan finde en løsning :)
Vælg dato og tid
ma | ti | on | to | fr | lø | sø |
---|---|---|---|---|---|---|
Få mere ud af din begivenhedsoplevelse!
Opret en konto for at gemme dine favoritbegivenheder, få personlige anbefalinger og aldrig gå glip af spændende begivenheder i dit område.




Lignende begivenheder
Vil du være den første til at vide det?
Følg vores nyhedsbrev og få de seneste nyheder om begivenheder, eksklusive rabatter og mulighed for at købe billetter på forhånd. Direkte til din indbakke!