Jazz / Blues
Hobby Horse præsenterer: Anne Efternøler Trio + Rasmus Kjær / Nicolas Masson / Noé Franklé - Koncertkirken KBH
Glæd dig til en intim koncertoplevelse med Anne Efternøler Trio og Rasmus Kjær i København den 1. november. Billetter fra 80 kr!
Blågårds Pl. 6A, 2200 København, Danmark
DKK 80
Description
Hobby Horse Records præsenterer TRIO + TRIO
Forsalg 120/80 kr., pris i døren 150/100 kr.
Under Spil Dansk ugen præsenterer Hobby Horse Records to trio-koncerter med nogle af pladeselskabets markante artister; Anne Efternøler Trio og Rasmus Kjær / Nicolas Masson / Noé Franklé.
Forvent en intim koncertoplevelse med stærke kunstneriske udtryk, hvor nærværende melodier, stilhed, improvisation og lyriske fortællinger får lov at udfolde sig ud i sit eget rolige tempo.
Koncerterne er støttet af KODA Kultur.
___ ___ ___ ___ ___ ___ ___ ___ ___ ___ ___ ___ ___
Anne Efternøler Trio
De lægger nænsomt ud. Blidt og behersket.
Lavmælt.
Så går de roligt videre. Hen til et stille sted.
Helt tyst.
Spejder efter stilheden. Efter lommer af tid.
Tålmodigt.
Et åndehul. Et tomrum ligefrem?
Ingenting
Nu bevæger de sig. På en måde videre.
Langsomt.
I retning mod stilstand. Hen til det næsten tavse.
Dvæler lidt.
Venter lidt.
Nøler lidt.
Anne Efternøler, trompet
Simon Toldam, piano
Richard Andersson, kontrabas
Anne Efternøler er langsommelighedsaktivist. Sammen med pianist Simon Toldam og kontrabassist Richard Andersson dvæler hun ved det sted i musikken hvor den næsten holder op. ”I et samfund som virker totalt opslugt af præstation, optimering og acceleration synes jeg, at noget af det fineste kunsten kan er, at tilbyde os et rum hvor vi kan få lov at være og sanse i fred og ro” fortæller hun. Med afsæt i Anne Efternølers kompositioner undersøger trioen begreber som stilstand, deceleration og stilhed.
___ ___ ___ ___ ___ ___ ___ ___ ___ ___ ___ ___ ___
Rasmus Kjær / Nicolas Masson / Noé Franklé
Med en kombination af raffineret komposition og fri improvisation udforsker trioen vands følelsesmæssige og fysiske resonans – hvordan det former os, bærer os og uundgåeligt trænger ind i alle sider af livet.
Repertoiret tager udgangspunkt i trioens debutalbum underlake, hvor størstedelen af musikken er skrevet i en unik 7-toneskala, som Kjær har udviklet. Denne toneverden giver musikken en markant identitet, som i kirkens rum får lov til at folde sig ud med både nærvær og efterklang. Koncerten byder desuden på masser af improvisation og en lyrisk fortælling inspireret af myten om vandnymfen Ondine, der med sin sang lokker sømænd mod dybet.
Rasmus Kjær (DK): klaver
Nicolas Masson (CH): saxofon, klarinet
Noé Franklé (CH): trommer
Rasmus Kjær er pianist uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium og nu bosat i København. I 2022-23 boede han tæt på Geneve, hvor han mødte trioens to andre medlemmer Nicolas Masson og Noé Franklé – begge meget velansete navne på den schweiziske jazzscene. Sammen indspillede de trioens debutalbum underlake
som udkommer d. 31/10 på Hobby Horse records.
Select date and time
Mo | Tu | We | Th | Fr | Sa | Su |
---|---|---|---|---|---|---|
Get More from Your Event Experience!
Create an account to save your favorite events, get personalized recommendations, and never miss out on exciting happenings in your area.




Related events
Want to be the first to know?
Follow our newsletter and get the latest news about events, exclusive discounts, and the chance to buy tickets in advance. Straight to your inbox!