Education
Masterclass Marathon: Nye tider, nye udfordringer og fantastiske nye muligheder
Deltag i Masterclass Marathon i København 29. jan. 2026! Oplev AI, adfærdsdesign og sociale medier med eksperter. Glæd dig til nye muligheder!
Amagerfælledvej 190, 2300 København S, Danmark
DKK 75
Description
Medie- og kommunikationsbranchen er præget af hurtige forandringer. Nye teknologier, AI og uforudsigelig brugeradfærd gør det stadig sværere at vurdere, hvad der er vigtigt at følge med i, og hvad der blot er støj.Når udviklingen går så hurtigt, risikerer du som journalist eller kommunikatør at sakke bagud eller investere tid i de forkerte kompetencer. Manglende overblik kan skabe usikkerhed i din arbejdsdag og gøre det vanskeligt at træffe kvalificerede faglige valg og fravalg. På Masterclass Marathon 2026 får du 6 eksperters analyser af de forandringer, der former branchen netop nu. Udviklingen bliver afmystificeret, og du får konkrete værktøjer og perspektiver, der styrker din praksis lige nu og måske giver dig inspiration til at tage på efteruddannelse i 2026.
Dagen foregår på vores campus i København og er inkl. morgenkaffe, 1 flaske vand og 1 sandwich til frokost.
Info
Dato: 29. januar 2026Tid: Kl. 9.15-13.00Sted: Amagerfælledvej 190, 2300 København SPris: 75 kroner
Program
09.15-10.00 Fordeling af masterclasses (og morgenkaffe!)10.00-10.45 Masterclasses morgen 11.00-11.45 Masterclasses formiddag 11.45-12.15 Frokost 12.15-13.00 Masterclasses eftermiddag
6 masterclasses
Dagen byder på 6 masterclasses, hvor du har mulighed for at deltage i 3:
En om morgenenEn om formiddagenEn efter frokost
Du melder dig til dine 3 foretrukne masterclasses, når du kommer om morgenen (først til mølle, dørene åbner kl. 9.15).
Morgen
10.00-10.45 AI-VIDEO – FRA HYPE TIL HÅNDVÆRKDet har aldrig været nemmere og hurtigere at producere video med hjælp fra AI-modeller som VEO, Kling og SORA. Men hjælpen risikerer også at gå ud over din troværdighed og dit ansvar. Findes der en vej for journalister og kommunikatører, hvor AI og video kan gå hånd i hånd? Det kan du blive klogere på i dette oplæg, hvor du også bliver opdateret på state-of-the-art på AI-videofronten med de vildeste nye eksempler.Oplægsholdere: Jens Haaning og Cathrine Ellebjerg
10.00-10.45 AI FOR JOURNALISTER – FRA 0-100 PÅ 45 MINUTTERDu får et crash course i, hvordan AI kan blive din nye superhjælper. Du hører om, hvordan du bruger ChatGPT (eller lignende systemer) ansvarligt, og hvordan du helt simpelt kan anvende den til alle dele af den redaktionelle proces. 45 minutters intensiv masterclass, der kan forandre din hverdag. Undervejs kan du lytte med eller være med på et par forberedte cases. Din underviser er Søren Pedersen. Han er selvstændig AI-udvikler og en af Danmarks førende eksperter inden for AI i medierne.Oplægsholder: Søren Pedersen
Formiddag
11.00-11.45ADFÆRDSKOMMUNIKATION – GØR DIN FORMIDLING UIMODSTÅELIGLær hvordan, du kan bruge adfærdsdesign og nudging til at skabe kommunikation, der ændrer adfærd. Psykolog og adfærdsrådgiver David Hvidbak giver dig konkrete tips og værktøjer til, hvordan du kan skabe positive adfærdsforandringer med din kommunikation. Du får indblik i nogle af de vigtigste psykologiske principper, som påvirker og former vores adfærd. Du får også konkrete bud på, hvordan du kan bruge de principper til at skabe kommunikation, som folk både lytter til og handler på.Oplægsholder: David Hvidbak Østergaard
11.00-11.45OSINT – DIGITAL EFTERFORSKNINGKom og hør nogle af de mest utrolige mediehistorier fra ind- og udland, der er afdækket med OSINT-metoder. OSINT står for Open Source Intelligence og er en udbredt metode i efterretningsverdenen, som medierne de sidste 5-10 år har fået øjnene op for. Med OSINT-metoder kan du som journalist eller kommunikatør komme længere, end du tror, i din digitale research. Hvis du gør det rigtigt og sikkert.Oplægsholder: Daniel Oxholm
Eftermiddag
12.15-13.00SOCIALE MEDIER I 2026: HVAD VIRKER, HVAD ER STØJ OG HVORDAN BRUGER DU AI BEDST?Hvad er op og ned i det sociale medielandskab lige nu? Hvilke budskaber, formater og greb virker (stadig) i en tid, hvor alle kan få AI til at hjælpe sig? Eksperten Camilla Stemann hjælper dig med at se både mulighederne og udfordringerne ved ChatGPT i en SoMe-kontekst og peger på de indsatsområder og det evergreenindhold, du skal satse på i en tid med høj konkurrence på de sociale platforme. Målet er, at du efter masterclassen bruger din arbejdstid på sociale medier mere effektivt og får bedre resultater med dit indholdsarbejde.Oplægsholder: Camilla Stemann
12.15-13.00KOMMUNIKATION AF SAMFUNDSANSVARSamfundsansvar er ikke længere en stille disciplin i udkanten af kommunikationsfaget. I en tid præget af teknologiske kvantespring, politisk uro og skiftende forventninger til organisationers rolle, får kommunikation af samfundsansvar en ny betydning, og det stiller os som kommunikatører over for en række nye dilemmaer. Med afsæt i aktuelle cases præsenterer Line Schmeltz konkrete perspektiver, teorier og modeller, der hjælper dig til at forstå mulighederne og faldgruberne i kommunikation af samfundsansvar lige nu, hvor organisationer forventes at definere sig gennem deres ansvar. Fra grøn omstilling og medarbejdertrivsel til politisk stillingtagen og digital etik. Du får...
Select date and time
| Mo | Tu | We | Th | Fr | Sa | Su |
|---|---|---|---|---|---|---|
Get More from Your Event Experience!
Create an account to save your favorite events, get personalized recommendations, and never miss out on exciting happenings in your area.




Want to be the first to know?
Follow our newsletter and get the latest news about events, exclusive discounts, and the chance to buy tickets in advance. Straight to your inbox!
