Pop
MIRBY - EP RELEASE
Oplev Mirbys debut EP 'Like This' i København den 3. oktober! Forvent en fest med personlig lyrik, pop og en uforglemmelig aften!
Onkel Dannys Pl. 7, 1711 København, Danmark
DKK 50
Description
Kom med til fest, når den danske sangerinde og sangskriver Mirby fejrer udgivelsen af sin debut EP "Like this"!
I spektret mellem humor, forvirring og sårbarhed, skriver Mirby alternativ pop, der mixer genrer, og hvor lyrikken bobler af hudløs ærlighed. Mirby startede sin solokarriere i 2023 og udgiver lige nu al sin musik som 100% independent artist, der bruger både sin sårbarhed og underfundighed som de vigtigste styrker i sangskrivningen. Dette ses bl.a. når hun synger om at give det dårlige selvværd fingeren, at indgå i trekantsdramaer eller at sammenligne fuckboys med fastfood. Hendes energi er farvestrålende, varm og uhøjtidelig, og så skriver hun sange med inspiration fra en god blanding af alle hendes yndlingskunstnere – bl.a. Gwen Stefani, Sabrina Carpenter, Johnny Yukon og danske Bbybites – for ikke at glemme hendes all time favoritproducer Charlie Puth. Det er tydeligt at høre, hvordan hun kredser om de medrivende melodier og kreative produktioner; altid med et glimt i øjet og en særdeles dragende vokal.Mirby’s debut EP “Like this” udkommer fredag den 19. september og indeholder i alt 5 numre skrevet og produceret i samarbejde med musiker og producer Valdemar Littauer Bendixen. Ifølge Mirby er EP’ens overordnede tema at fremvise tilværelsen som både en (f–king) selvsikker og (f–king) sårbar kvinde anno 2025. Den overordnede genre er pop, men musikken rummer også flere elementer af både R&B og funk.Om sin debut-EP siger Mirby selv: “Jeg er sgu heldig, for der er sørme meget i verden at skrive sange om lige nu. Dette år har for mig været det allermest kaotiske, smertefulde og lærerige i mit liv - jeg er på en helt unik rejse, og jeg vil gerne invitere alle, der har lyst, med på denne rejse efter kærligheden til os selv som bittesmå skabninger i en verden, der er værd at sætte spørgsmålstegn ved”.Vi glæder os til en oktoberaften i et univers af personlige oplevelser og skarp lyrik, hvor Mirby’s medrivende pop møder øjeblikke af både nærvær og skrøbelighed.
Tidsplan for aftenen:
19:30 Doors
19:30 Mirby’s Merch-tombola & lækkerier
20:30 Release koncert
21:30 DJ La La Luna
24:00 Ta’ hjem eller ta’ videre!
Mirby på Spotify: https://open.spotify.com/artist/38yjTKJ1fARaNL8wjVHLyu?si=wyEOCyN4TiS2y-Xza--a1g InMusic interview om Mirby’s første single fra debut EP: https://inmusicblog.com/2025/03/19/mirby-talks-uhort-festival-new-music-and-chasing-big-dreams/
Select date and time
Mo | Tu | We | Th | Fr | Sa | Su |
---|---|---|---|---|---|---|
Get More from Your Event Experience!
Create an account to save your favorite events, get personalized recommendations, and never miss out on exciting happenings in your area.




Related events
Want to be the first to know?
Follow our newsletter and get the latest news about events, exclusive discounts, and the chance to buy tickets in advance. Straight to your inbox!