Promenad / Historiskt
Fortidsmindedag i Roskilde: En rejse gennem middelalderen
Deltag i Fortidsmindedag i Roskilde! Få en spændende byvandring med historiker Mathias Christensen. Tilmelding gratis - kom med og oplev historien!
Stændertorvet, 4000 Roskilde, Danmark
Gratis
Beskrivning
Tag med på en rejse til middelalderens kirker, klostre og kilder i Roskilde, når ROMU i forbindelse med Fortidsmindedagen invitere på byvandring søndag den 19. april.
Kom og bliv klogere på middelalderens Roskilde, når ROMU inviterer til fortidsmindedag med historiske byvandringer den 19. april. Roskilde var i middelalderen en af Danmarks største og mest betydningsfulde byer. Et bevis på dette er de mange fortidsminder fra perioden, som kan ses i byrummet og landskabet. Gå i middelalderens fodspor i selskab med historiker Mathias Christensen, som vil fortælle mere om byens ældre historie og de særprægede fortællinger, der kan knyttes til den.
Tag forbi Domkirken og se den kongelige begravelseskirke i dens fulde pragt, gå langs med Roskildes gamle fæstningsværk, Byvolden, hvis levn stadigvæk stikker frem i landskabet, og kom med under jorden for at se resterne af den unikke Sankt Laurentius Kirke. Dette er blot få af de ting, som man kan opleve på byvandringen, som tager en tilbage til Roskildes storhedstid, hvor kongemord og kirkemagten har sat sine tydelige spor i byens historie.
Der vil være to ture med op til 25 deltagere, henholdsvis kl. 11:00 og kl. 13:00. Turene starter ved springvandet på Stændertorvet. Turene varer ca. 1,5 time og har en længde på 3-4 km i kuperet terræn. På grund af ruten og byvandringens faglige indhold, anbefales den ikke for mindre børn og gangbesværede.
Tider: 19. april kl. 11:00-12:30 og 13:00-14:30
Mødested: Springvandet på Stændertorvet.
Antal billetter pr. tur: 25
Tilmelding er gratis
Varighed: 1,5 time
Længde på rute: 3-4 km.
Foto: Kristian Grøndahl, ROMU.
Välj datum och tid
| må | ti | on | to | fr | lö | sö |
|---|---|---|---|---|---|---|
Få ut mer av din eventupplevelse!
Skapa ett konto för att spara dina favoritevents, få personliga rekommendationer och aldrig missa spännande händelser i ditt område.




Liknande evenemang
Vill du vara först med att veta?
Följ vårt nyhetsbrev och få de senaste nyheterna om evenemang, exklusiva rabatter och möjlighet att köpa biljetter i förväg. Direkt till din inkorg!
