Teater
Two Apart - af Sophie Grodin
Deltag i 'Two Apart' den 5. september 2025 i Kastrup! En spændende performance af Sophie Grodin og Karen Christopher om kommunikation og tilstedeværelse.
Tårnbypark Alle 26, 2770 Kastrup, Danmark
50 Dkr
Beskrivning
Two apart er Karen Christopher og Sophie Grodins første udkast på deres tredje performance, der udforsker øjeblikke, hvor vores tilstedeværelse og kommunikation fejler. Den undersøger forstyrrelser i vores opmærksomhed, når ord fejler, og når vores kroppe bukker under for presset til at være flydende. Gennem tekst, bevægelse og sang, leder de efter det kritiske punkt, vinklerne og synkronisiteten af vores kommunikation i dag.
Vi har for nylig opdaget et par ting; folk ser ikke, hvor de går, folk er bange for ikke at være enige, der er så meget at lægge mærke til hvert øjeblik, og vi bruger vores tid forskellige steder i et og samme øjeblik.
Sophie Grodin er performancekunstner, instruktør og performer med fokus på samskabende processer. Hun har en kandidat fra Den Danske Scenekunstskole, og har en bachelor fra Royal Central School of Speech and Drama i London. Gennem hendes performancearbejde finder hun det materiale der udspringer af allerede eksisterende relationer, og betragter arbejdet som en langsom udvinding af detaljer, forhold og dynamikker. Særligt er hun optaget af at undersøge rollefordelinger, underbevidste systemer og narrativer der opstår i det relationelle rum.
For nylig instruerede hun en performancekoncert med Selma Judith på Klub Kreatur på Teater Sort/Hvid, og hun er chefredaktør på publikationen HAUT – Viden/Deling/Praksis, der undersøger forskellige typer af viden der opstår i scenekunstneriske processer, og som var del af hendes arbejde med vidensdeling og formidling på HAUT. Sophiegrodin.com
Karen Christopher er samskabende performance kunstner, performer og underviser, baseret i Storbritannien. Hendes kompagni, Haranczak/Navarre Performance Projects, er dedikeret til samskabende processer, det at lytte til det ubemærkede, det næsten usynlige og det, der er meget stille, ved at bruge opmærksomhed som en social og kooperativ handling. Der har været syv Haranczak/Navarre performance projekter: seks duetter og én festival. Den nyeste duet er "Always Already," en 8-timers performance installation skabt med Tara Fatehi Irani og "Skywater, Facewater, Underwater Waltz” skabt med Tara Fatehi og Jemima Yong, som har premiere i september 2025.
Karen var, sammen med Mary Paterson, co-redaktør på ”Entanglements of Two: A Series of Duets," en bog med essays der fokuserer på formen og praksissen ved at arbejde i par på 14 forskellige måder, gennem 14 forskellige mennesker og discipliner. Karen var medlem af performance-gruppen Goat Island (US) i 20 år. karenchristopher.co.uk
Välj datum och tid
må | ti | on | to | fr | lö | sö |
---|---|---|---|---|---|---|
Få ut mer av din eventupplevelse!
Skapa ett konto för att spara dina favoritevents, få personliga rekommendationer och aldrig missa spännande händelser i ditt område.




Liknande evenemang
Vill du vara först med att veta?
Följ vårt nyhetsbrev och få de senaste nyheterna om evenemang, exklusiva rabatter och möjlighet att köpa biljetter i förväg. Direkt till din inkorg!