DDRs Antifascistiske Beskyttelsesmur i Berlin – det østtyske eksempel

I den tidlige Kolde Krig var Berlin et af de steder, hvor det var nemmest at komme over. Efter Nazi-Tysklands nederlag var byen blevet delt i fire zoner, der hver var kontrolleret af en af sejrherrerne. Endnu i slutningen af 1940-erne var der relativ nem adgang mel-lem zonerne, og der kørte endda metro-tog mellem øst og vest. Men tusindvis af tyskere foretrak Vestberlin frem for Østberlin. I sommeren 1961 flygtede således mere end 60.000 mennesker ud af DDR. Det østtyske styre valgte derfor i august -61 at påbegynde projektet den "antifascistiske beskyttelsesmur", som man hævdede skulle beskytte DDR-borgerne mod Vesten og dets angrebsplaner på arbejder- og bondestaten. Republikflugt blev en ny forbrydelse, der medførte fængsel, og grænsen blev efterhånden udbygget til en raffineret dødsfælde. Vi følger historien frem til Murens fald og nogle af de mange forsøg på at komme ud af Østberlin – og DDR. Når man interesserer sig for historiske fænomener ses flere eksempler på, at en udvikling leder til et ønske om at holde grupper adskilt og trække en grænse. Grænser og grænseland etableres; deres årsag og historie er temaet for denne foredragsrække, der strækker sig fra Den kinesiske Mur og de gamle romere, til vore dages forsøg på at sikre USA's sydlige grænse mod illegal indvandring. Findes der overhovedet naturlige grænser og folk med oprindelige rettigheder til bestemte egne og landskaber?