Vin & Videnskab: Vindue til fortiden

VIN & VIDENSKAB: VINDUE TIL FORTIDEN  RUNE IVERSEN Arkæolog, lektorFREDERIK VALEUR SEERSHOLM DNA-forsker, adjunktMETTE LØVSCHAL Arkæolog, professorKASIA K. SLIWINSKA Seniorforsker i palæoklima Hvordan kan grønlandske iskerner og årringe fra ældgammelt træ være med til at løse mysteriet om ”solstenene” fra Bornholms bondestenalder? Hvad røber DNA-analyser af skeletter fra jættestuer om stenalderbøndernes pludselige forsvinden? Hvordan kan forskning i fortidens kulturlandskaber bruges til at gentænke den grønne omstilling? Og hvad kan klimaet i Danmark for 17-15 mio. år siden lære os om fremtiden? Fire forskere præsenterer nyt fra fortiden. 🍷 Til arrangementet serveres et glas vin i pausen (inkluderet i prisen). Sprog: Alle fire foredrag vil være på dansk. På Bornholm har man udgravet over 600 skifferstykker med sirlige indridsninger på. Man har kaldt dem for ”solsten”, da mange af dem er dekorerede med solmotiver. De kan dateres til bondestenalderen, nærmere bestemt omkring 2.900 før vor tidsregning. Hvad fik datidens bornholmere til at ofre de mange solsten? Det har arkæologer undret sig meget over. Tidligere i år blev der publiceret et videnskabeligt studie, der undersøgte sagen nærmere. Førsteforfatter på studiet, arkæolog, stenalderforsker og lektor RUNE IVERSEN, skal fortælle om, hvordan svaret måske er at finde i grønlandske iskerner og årringe fra ældgammelt træ. Århundredet efter de bornholmske solsten skete der en afgørende og dramatisk begivenhed i vores forhistorie. En stor del af Nordeuropas bondestenalderbefolkning, inklusive den danske, forsvandt brat og blev erstattet af et andet folkefærd, der minder mere om os moderne danskere. Årsagen har hidtil været ukendt, men et nyligt studie kunne meget vel give en del af forklaringen. Hovedforfatteren til studiet, DNA-forsker og adjunkt FREDERIK VALEUR SEERSHOLM, og hans kollegaer har undersøgt 108 individer begravet i jættestuer i Danmark og Sverige vha. de nyeste DNA-sekventeringsteknikker. Vi skal høre, hvad undersøgelsen afslørede. Arkæologiprofessor METTE LØVSCHAL, der for nyligt modtog H.M. Dronning Margrethes Videnskabspris i anerkendelse af sin tværfaglige forskning, undersøger forhistoriske landskaber. Ved at kombinere en lang række fagområder såsom arkæologiske udgravninger, satellitbilleder, pollenanalyser, geokemiske analyser, socialantropologi og humanøkologi afdækker hun udviklingen af den menneskeskabte natur siden sidste istid og frem til i dag, især i Nordeuropa, men også i Østafrika og Asien. Hun fokuserer på, hvordan store, fællesejede landskaber som heder og græsningslandskaber opstod og blev opretholdt igennem forhistorien – og hvordan vi kan bruge den viden til at gentænke den grønne omstilling. Der var varmt og fugtigt med eksotiske dyr, vildtvoksende magnolier og plankton, som i dag kun findes i havområder tættere på ækvator. Det viser et nyligt studie, der med avancerede metoder har rekonstrueret klimaet for 17-15 millioner år siden i det område, som i dag er Danmark. Perioden er kendt som det Miocæne Klimatiske Optimum (MCO) og er særligt interessant i disse tider med global opvarmning, fordi klimaet den gang er det tætteste, vi kommer på det klima, vi er på vej imod. Førsteforfatter til studiet, seniorforsker i palæoklima KASIA K. SLIWINSKA, vil tage os tilbage til en tid, hvor man kunne støde på elefanter og næsehorn, hvis man gik en tur i skoven, og fortælle om, hvordan mikrofossiler fra MCO kan bruges som fremtidsbarometer. Vin & Videnskab er Statens Naturhistoriske Museums populærvidenskabelige foredragsserie. 👉 Læs mere om foredragsholderne og se hele sæsonens program på: www.vinogvidenskab.dk. NB: Det er ikke muligt at bytte eller refundere billetter til Vin & Videnskab.