Utbildning
Blixen og fuglene -- rundvisning og aftenfugletur
Deltag i 'Blixen og fuglene' i Rungstedlund! Oplev fugle, historier og naturens skønhed. Book din plads til en uforglemmelig aften!
Rungsted Strandvej 111, 2960 Rungsted Kyst, Danmark
Gratis
Beskrivning
Oplev fuglene på Rungstedlund og hør om fuglenes betydning for Blixens liv og fortællinger.
Denne tur starter i museets flotte Fuglerum, hvor vi bliver introduceret til den nye udstilling om Fuglereservatet, Karen Blixens livslange fascination af fuglene og kigger helt tæt på udstoppede fugle, fjer og æg fra nogle af de fugle, der lever i Fuglereservatet på Rungstedlund.
Bagefter går vi ud i Fuglereservatet og ser om vi kan opleve nogle af de fugle, som stod Karen Blixens hjerte så nært. Måske vi er heldige at høre rødstjerten synge eller at se mursejlerens elegante luftakrobatik på himlen. Vi øver os i at genkende fuglenes stemmer, og undervejs hører vi fortællinger om trækfuglenes fantastiske rejse over kloden, om mejsernes forunderlige liv, og om hvordan vi passer på fuglene på Rungstedlund.
Museet udlåner kikkerter, men du er selvfølgelig også velkommen til at medbringe din egen kikkert.
Guide: Aftenens guide er museets biolog Anne-Mette Høeg Andersen, som har medvirket til at udvikle udsmykningen af Fuglerummet på Karen Blixen Museum.
Mødested: Fuglerummet på 1. sal over butikken.
Karen Blixens Fuglereservat er et naturområde på 15 Ha, som rummer hundredårige gamle træer, vildskov, enge med græssende dyr og vandhuller. Karen Blixen oprettede Fuglereservatet på Rungstedlund i 1958 for at tilgodese natur og fugleliv. Fuglesafarien er en del af projektet “Fantastiske naturfortællinger”, som er støttet af Nordea-fonden. Her er der fokus på fuglene, som Karen Blixen elskede så højt i et forsøg på at skabe en samhørighed mellem kulturen og naturen i Blixens navn.
Hos Madam Carlsens Bistro og Café er der mulighed for at få en kop kaffe eller spise aftensmad før eller efter turen. Vi anbefaler at bestille bord – BESTIL HER .
Refundering og ombytning:
Der gælder ingen fortrydelsesret for køb af billetter til dette arrangement.
Købte billetter refunderes kun i tilfælde af aflysning. Selve refunderingen foretages af Karen Blixen Museum, og der refunderes til det betalingskort, der blev anvendt ved køb af billetterne.
Købte billetter refunderes ved flytning af arrangementet til ny dato, hvis den nye dato ikke har interesse for kunden.
OBS! Ordregebyr betalt i forbindelse med billetkøbet refunderes ikke ved aflysninger og flytning til ny dato.
Välj datum och tid
må | ti | on | to | fr | lö | sö |
---|---|---|---|---|---|---|
Få ut mer av din eventupplevelse!
Skapa ett konto för att spara dina favoritevents, få personliga rekommendationer och aldrig missa spännande händelser i ditt område.




Vill du vara först med att veta?
Följ vårt nyhetsbrev och få de senaste nyheterna om evenemang, exklusiva rabatter och möjlighet att köpa biljetter i förväg. Direkt till din inkorg!