Ironi og elegance

ProgramD. Sjostakovitj: FestouvertureD. Sjostakovitj: Cellokoncert nr. 1R. Strauss: Rosenkavalersuiten Solist: Jacob KullbergDirigent: Damian Iorio Ironi og Elegance – En musikalsk fortælling om midten af det 20 århundrede. Lyngby-Taarbæk symfoniorkester byder på en sommerkoncert, der bringer lytteren på en dramaturgisk rejse gennem fest, refleksion og forløsning og som samtidig rummer væsentlige fortællinger fra det 20 århundrede. Koncerten starter med Sjostakovitjs Festouverture som fører lytteren til hans mere indadvendte Cellokoncert nr. 1. Til sidst afsluttes med Rosenkavalersuitens valsende introduktion til et komisk kærlighedsdrama. Orkestret har indstuderet programmet sammen med dirigenten Damian Iorio, der har stor erfaring med det sovjetiske repertoire. I cellokoncerten kan lytteren se frem til at høre en af Danmarks dygtige og internationalt efterspurgte cellister, Jacob Kullberg. Sjostakovitj – Festouverture (1954) Sjostakovitj komponerede Festouverturen på rekordtid. Festouverturen blev til på opfordring fra dirigenten Vasili Nebol’sin, som manglede et passende åbningsværk til fejringen af Oktoberrevolutionens jubilæum i Bolshoi-teatret. Tre dage senere blev den opført. Festouverturen et sprudlende værk, der viser Sjostakovitjs evne til at skrive med både humor og virtuositet. Værket åbner med en majestætisk messingfanfare, hvorefter tempoet accelererer til et galopperende hovedtema. Et lyrisk mellemspil i hornet giver et kort pusterum, før musikken igen kaster sig ud i en Tjajkovskij-inspireret pizzicato-sektion og en hæsblæsende finale. Det hele emmer af fest og triumf – men med Sjostakovitjs karakteristiske glimt i øjet. Nogle tolker værket som en lettelse over Stalins død året før – en slags ironisk hyldest, hvor det pompøse udtryk skjuler en subtil kommentar til regimet. Sjostakovitj var mester i tvetydighed, og Festouverturen er ingen undtagelse. Sjostakovitj – Cellokoncert nr. 1 (1959) Sjostakovitj – Cellokoncert er skrevet til og uropført af Mstislav Rostropovitj. Koncerten blev hurtigt en klassiker og er i dag en af de mest krævende og dybtfølte cellokoncerter i repertoiret. Koncerten er fuld af skjulte budskaber og musikalske citater, som giver indblik i Sjostakovitjs forhold til det sovjetiske regime. Koncerten består af fire satser. Førstesatsen bygger på Sjostakovitjs musikalske signatur – DSCH (D-Es-C-H) – og fremstår som en ironisk march. Andensatsen er sørgmodig og intens, efterfulgt af en lang kadence, hvor celloen står alene. Finalen er et virvlende karneval, hvor Stalins ynglingsmelodi, en georgisk kærlighedssang “Suliko” dukker op – blot for at blive nedbrudt af Sjostakovitjs egen musik. Richard Strauss – Rosenkavalersuiten (1911/1945) Selvom Strauss aldrig selv lavede en officiel suite fra sin opera Der Rosenkavalier, blev denne koncertsuite sammensat i 1945 af dirigenter og Strauss selv. Den kondenserer operaens mest elskede øjeblikke til et symfonisk format. Suiten åbner med operaens berømte vals og bevæger sig gennem kærlighedsduetter, komiske scener og den rørende trio i slutningen. Musikken er overdådig, romantisk og fuld af Strauss’ karakteristiske orkestrale glans. Der Rosenkavalier er en hyldest til det gamle Wien og til kærlighedens mange facetter – fra ungdommens passion til moden resignation. Suiten fanger operaens essens og bringer den til koncertsalen med stor effekt.