Det smitter! - Epidemier i litteraturen
Harrastus & Vapaa-aika

Det smitter! - Epidemier i litteraturen

Oplev paneldebat om litteraturens sygdomshistorier med Amalie Langballe og flere. Kom til Brønshøj Bibliotek, København den 20. november 2025!



Krabbesholmvej 3, 2700 København, Danmark

50 DKK

Varaa liput Billetto


Kuvaus

Det smitter! – Epidemier i litteraturen Kom og hør om hvilke historier der findes midt i epidemiernes rasen – og hvorfor vi bliver ved med at fortælle dem, når Nanna Mogensen taler med Amalie Langballe, Morten Kirkskov, og Rikke Villadsen. Bylderne væsker, døden hærger og frygten vokser. Litteraturen er fyldt med beskrivelser og historier hvor epidemierne spiller en rolle. Men hvorfor bliver vi ved med at vende tilbage til sygdomsperioderne? Kan litteratur om epidemier noget særligt? Hvilke kræfter slippes løs når sygdommen hærger og døden synes at lure lige om hjørnet? Med udgangspunkt i vidt forskellige tidsperioder og epidemier har panelet eksempler på historier som er fyldt med sygdom, men også med liv, frygt, lidenskab og kærlighed. Mød panelet: Morten Kirkskov er skuespiller, instruktør og skuespilchef på Det Kongelige Teater og har spillet med i et hav af forestillinger samt på film og tv. Kirkskov spillede også med da teaterstykket Arven spillede for fulde huse i 2023 og igen i 2024. Teaterstykket som er skrevet af den amerikanske dramatiker, Matthew Lopez, har vundet utallige priser og handler om arven efter AIDS epidemien i 80’erne og livet som homoseksuel i New York i dag. Amalie Langballe er forfatter og aktuel med romanen ”Elskende”. Her hærger pesten i et hedebølge ramt horehus, hvortil en adelskvinde er blevet forvist af sin ægtemand. Det er dog ikke kun sexlyster og kropsvæsker som dukker op i huset, men også gamle affærer og royale hemmeligheder. Rikke Villadsen er illustrator og tegneserieforfatter til en lang række tegneserier. Da Corona lukkede landet ned tegnede Villadsen den lille grafiske roman ”Tuberculosis 2020” med det hun havde med sig i sit sommerhus – farvekridt og et kladdehæfte. Med inspiration fra Edvard Munchs billedunivers møder vi i den korte fortælling en tuberkulose ramt kvinde. Samtalen modereres af journalist og radiovært Nanna Mogensen, som er stemmen bag radioprogrammet Skønlitteratur på P1. Litteraturen som tidsmaskine Velkommen til litteraturen som tidsmaskine Dette efterår inviterer Københavns Biblioteker til fem litterære rejser, hvor vi bruger bøgerne som portaler til andre tider og virkeligheder. Tag med, når vi rejser fra gotikkens dystre universer til Nordic Noirs mørke samfundsbilleder, stiller skarpt på science fiction som nutidens realisme, dykker ned i vikingetidens fortællinger og genbesøger pestens kaotiske tid. Fem arrangementer, fem nedslag i tid – oplev dem på Ørestad Bibliotek, Vanløse Kulturstation, Østerbro Bibliotek, Brønshøj Bibliotek og Hovedbiblioteket.

Valitse päivämäärä ja aika

marraskuu 2025
Varaa Billetto kanssa

Saa enemmän irti tapahtumaelämyksestäsi!

Luo tili tallentaaksesi suosikkitapahtumasi, saadaksesi henkilökohtaisia suosituksia ja pysyäksesi ajan tasalla alueesi jännittävistä tapahtumista.

Map placeholder

Haluatko tietää ensimmäisenä?

Tilaa uutiskirjeemme ja saat viimeisimmät tapahtumauutiset, eksklusiivisia alennuksia ja mahdollisuuden ostaa lippuja etukäteen. Suoraan sähköpostiisi!

Yksityisyytesi

Käytämme evästeitä ja vastaavia tekniikoita auttaaksemme räätälöimään sisältöä, mukauttamaan ja mittaamaan mainoksia sekä tarjoamaan paremman kokemuksen. Klikkaamalla OK tai ottamalla vaihtoehdon käyttöön Evästeasetuksissa hyväksyt tämän evästekäytäntömme mukaisesti. evästekäytäntö. Voit muuttaa asetuksia tai peruuttaa suostumuksesi päivittämällä Evästeasetuksiasi.