Musikk
Knægt m. opvarmning
Bliv en del af en magisk aften med Knægt den 11. april 2026 i Haslev. Nyd musikkens varme og nærvær på B&W LIVE CAFÉ. Dørene åbner kl. 19:00!
Jernbanegade 50, 4690 Haslev, Danmark
200 DKK
Beskrivelse
Knægt – Forårstour 2026
Når Knægt går på scenen, fylder han rummet med sin nærværende, lyse vokal og et band, der trækker publikum ind i et univers, hvor både leg og alvor har plads. De luftige trompetsoloer, dansable guitarriffs og fællessang skaber en særlig stemning af nærhed og lethed, uden at vige for de dybere lag i musikken. Bandet bevæger sig frit mellem improvisation og de nøje forfinede produktioner, der kendetegner Knægts lyd, og sammen formår de at bygge bro mellem det intime og det storslåede.
Knægt - alias Malte Nordtorp Pedersen - står bag det anmelderroste debutalbum Månen Danser Pænest og det seneste album Forandring, please!? (Mermaid Records, 2025), hvor han retter blikket mod venner og familie i sange om kærlighed, tvivl, sorg og omsorg. Hans musik bevæger sig i krydsfeltet mellem melankolsk pop, slacker rock, hiphop, jazz og klassisk kor, båret af stærke melodier og en lyrik, der balancerer mellem eftertænksomhed og umiddelbarhed.
Live er Knægt og bandet en oplevelse af sjælden varme og nærvær - et sted, hvor publikum mærker, at alvoren og letheden kan eksistere side om side, og hvor musikken hele tiden er i bevægelse. Det er netop dér, Knægt trives: i det menneskelige, det levende og det uperfekte, hvor sangene folder sig ud og bliver til fællesskab.
Derudover har den erfarne multiinstrumentalist og sangskriver Knægt, bidraget med særligt sit unikke trompetspil til den danske musikscene med både liveoptrædener og studieindspilninger for en lang række af danske artister i over et årti - heriblandt for broren Guldimund, Lucky Lo, Andreas Odbjerg, Carl Emil Petersen, Saveus, Brimheim og mange andre.Dørene åbner kl 19:00 med opvarmning kl 20:00Stående koncert
Velg dato og klokkeslett
| Mo | Tu | We | Th | Fr | Sa | Su |
|---|---|---|---|---|---|---|
Få mer ut av din arrangementsopplevelse!
Opprett en konto for å lagre dine favorittarrangementer, få personlige anbefalinger og aldri gå glipp av spennende hendelser i ditt område.




Lignende arrangementer
Vil du være den første som får vite det?
Følg vårt nyhetsbrev og få de siste nyhetene om arrangementer, eksklusive rabatter og mulighet til å kjøpe billetter på forhånd. Direkte til innboksen din!
