Opacité
Klassisk

Opacité

Deltag i en fortryllende koncert den 7. februar 2026 i København med Else Marie Pade, Line Tjørnhøj og Niels Rosing-Schow. Oplev magiske klange!



Blågårds Pl. 6A, 2200 København, Danmark

100 DKK

Bestill billetter hos Billetto


Beskrivelse

Oplev tre toneangivende værker – af tre toneangivende komponister: Else Marie Pade, Line Tjørnhøj og Niels Rosing-Schow. Koncerten begynder i 1953 med et af Else Marie Pades tidlige værker, Sept Pièces en Couleur. Else Marie Pade er især kendt som pioner for den elektroniske musik i Danmark. Hun var inspireret af den franske komponist Pierre Schaeffers såkaldte ‘konkrete musik’, og hendes gennembrud i denne genre blev værket Symphonie magnétophonique (1958-59). Men allerede fra de tidlige 1950’ere havde hun skrevet flere instrumentale værker, hvor værket, der opføres her, er det mest ambitiøse. Det består af syv intense satser, der med hver deres æstetik og udtryk beskriver farverne, hvid, rød, gul, grøn, blå, indigo, sort. Sept Pièces en Couleur blev genopdaget i 2022 og er udgivet i en Dacapo-indspilning, som vandt P2 Prisen Årets Album. Tallet syv danner overgangen til næste værk, der er en uropførelse af Line Tjørnhøjs nye værk, Opacité, hvor netop rytmik, klangfarve og tallet syv er helt centralt. Værket er bygget op som en instrumental ’kadence’, hvor både tid, klang og puls er udstrakt og diffust forstørret i magiske forvandlingslag, der skabes med konkret afsæt for tonerækker, instrumentstøj, luft og puls i tallet syv. Længsel efter ’fortryllelse’ er et centralt tema for Tjørnhøjs instrumentale værker som en kommentar til vores voldsomme konkrete virkelighed med krig og klimakrise. Selv i mørke, uigennemsigtighed og forvredne spejlinger er der lys, sprækker og referencer til håb og fred. Efter pausen skal vi høre Niels Rosing-Schows violinkoncert Trees fra 2001, et værk der i forbindelse med uropførelsen samme år af Informations anmelder blev kaldt ”Et af de bedste værker, der længe er komponeret i ny dansk musik.” Violinkoncerten er i anledning af denne koncert genkomponeret til sinfonietta-besætning. Titlen skal forstås bredt, som en metafor for træerne og deres blades organiske natur, deres ”forenede forskellighed” og deres livgivende egenskaber. Niels Rosing-Schow skriver selv om værket: ”Violinkoncerten er en klingende organisme, der i mere eller mindre gradvise overgange fremtræder i forskellige former og tilstande. På nogle tidspunkter er musikken rund og fleksibel, på andre kantet og hård. Nogle gange kan den minde os om noget velkendt, og indimellem forvandles den til en ubestemt naturtilstand. Som en kontrast repræsenterer soloviolinen en menneskelig tilstedeværelse. Men kontrasten udviskes ...” Koncerten er støttet af Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Knud Højsgaard Fond, Beckett Fonden, Kulturministeriet og Statens Kunstfond. Villads Littauer Bendixen, violin Villads Littauer Bendixen er født i Danmark, men opvokset i Tyskland. Fra 2011–2020 var han gæstelev på Hochschule für Musik Hanns Eisler i Berlin, hvor han studerede hos Prof. Michael Erxleben og docent Zoya Nevgodovska. I 2020 begyndte han på sin bacheloruddannelse ved Barratt Due Musikkinstitut i Oslo med Alf Richard Kraggerud, og han studerer nu på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København hos Nikolaj Szeps-Znaider. Villads har givet koncerter i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Polen, Ungarn og USA og har vundet flere priser, bl.a. 1. pris i “Jugend Musiziert Bundeswettbewerb” i Tyskland i 2019. Aliisa Neige Barrière, dirigent Den fransk-finske dirigent Aliisa Neige Barrière er en af nutidens mest spændende og markante nye dirigenter. Hun samarbejder med anerkendte orkestre og dirigenter, med et repertoire der spænder fra tidlig til nutidig musik, og hun kuraterer engagerende programmer, der forener musik og dramaturgi, bestiller nye værker og fremhæver stemmer, der hidtil er blevet overset. Hendes aktuelle projekter omfatter en ny opsætning af Kaija Saariahos Émilie med Avanti! Chamber Orchestra ved deres sommerresidency i Porvoo, samt koncerter og indspilninger med Kuopio Symphony, Bergen Philharmonic og Athelas Sinfonietta.

Velg dato og klokkeslett

February 2026
Bestill hos Billetto

Få mer ut av din arrangementsopplevelse!

Opprett en konto for å lagre dine favorittarrangementer, få personlige anbefalinger og aldri gå glipp av spennende hendelser i ditt område.

Map placeholder

Vil du være den første som får vite det?

Følg vårt nyhetsbrev og få de siste nyhetene om arrangementer, eksklusive rabatter og mulighet til å kjøpe billetter på forhånd. Direkte til innboksen din!

Din personvern

Vi bruker informasjonskapsler og lignende teknologier for å hjelpe til med å tilpasse innhold, skreddersy og måle annonser og gi en bedre opplevelse. Ved å klikke på OK eller slå på et alternativ i Innstillinger for informasjonskapsler godtar du dette i henhold til vår retningslinjer for informasjonskapsler. For å endre innstillinger eller trekke tilbake ditt samtykke ber vi deg oppdatere dine Innstillinger for informasjonskapsler.