Foredrag
DAX CIM-dag – Fra datasiloer til interoperabilitet
Deltag i DAX CIM-dag den 27. maj i Horsens! Få indsigt fra eksperter og lær om moderne integrationsstrategier. Glæd dig til en inspirerende dag!
Banegårdsgade 2, 8700 Horsens, Danmark
Gratis
Beskrivelse
Fra datasiloer til interoperabilitet: Deltag i DAX CIM-dag den 27. maj og få indsigt i, hvordan moderne integrationsstrategier og åbne standarder kan omsættes til konkret forretningsværdi.
Selvom IEC CIM og integrationsstrategier kan lyde tungt, bliver det alt andet end tørt, når erfarne eksperter deler konkrete erfaringer fra virkelige projekter. Du får indblik i de nyeste metoder inden for interoperabilitet, og hvordan data effektivt bringes i spil på tværs af afdelinger og systemer.
Mød Pat Brown (CIMple Data), som har været med i IEC CIM-standardiseringen siden begyndelsen og arbejdet med innovative integrationsprojekter over hele verden. Hun deler indsigt i, hvordan netselskaber kan kortlægge og integrere deres forretningsområder ved hjælp af de nyeste metoder inden for CIM.
Vi er også stolte over at kunne byde velkommen til Joep van Genuchten (uuidea.eu). Joep arbejder med åbne standarder, arkitekturprincipper og agile metoder i netselskaber og har solid hands-on erfaring fra bl.a. Alliander i Holland og en række internationale projekter.
Hos DAX er vi overbeviste om, at vejen til interoperabilitet går gennem netselskabets medarbejdere. Når teams med både domæneviden og teknisk indsigt får adgang til data og åbne værktøjer til integration, analyse og netberegning, opstår der nye muligheder. Med de rette “legoklodser” kan der skabes løsninger, som selv avancerede proprietære systemer har svært ved at matche. På dagen deler DAX deres bud på, hvordan dette kan implementeres i praksis.
Dato: 27. maj 2026Tid: Kl. 09.00 – 14.00Sted: Construction Center Denmark (CCD), Banegårdsgade 2, 8700 Horsens, 9. etage
Program
09.00 – 09.30Ankomst, kaffe og croissanter
09.30 – 09.35Velkomst: Hvorfor interoperabilitet er afgørende nuv/ Anja (CCD) & Jesper (DAX)
09.35 – 10.35Fra datasiloer til sammenhængende forretning – erfaringer fra CIM i praksisv/ Pat Brown, CIMple Data
10.35 – 10.45Pause
10.45 – 11.45Åbne standarder og agil arkitektur – sådan skaber du reel værdi med datav/ Joep van Genuchten, uuidea.eu
11.45 – 12.15Tapas og dialog
12.15 – 13.15Fra strategi til implementering – sådan bygger vi interoperable løsninger i praksisv/ Jesper, DAX
13.15 – 13.20Afrundingv/ Anja (CCD)
13.20 – 14.00Netværk
Vi glæder os til en inspirerende dag med faglige indsigter, konkrete eksempler og gode dialoger.
Med venlig hilsenConstruction Center Denmark & DAX
Velg dato og klokkeslett
| Mo | Tu | We | Th | Fr | Sa | Su |
|---|---|---|---|---|---|---|
Få mer ut av din arrangementsopplevelse!
Opprett en konto for å lagre dine favorittarrangementer, få personlige anbefalinger og aldri gå glipp av spennende hendelser i ditt område.




Lignende arrangementer
Vil du være den første som får vite det?
Følg vårt nyhetsbrev og få de siste nyhetene om arrangementer, eksklusive rabatter og mulighet til å kjøpe billetter på forhånd. Direkte til innboksen din!
