Utdanning
Genopdaget: En isnende klassiker til tiden
Oplev Anna Kavans 'Is' live! Deltag i talk om bogen og se 'ISNÆTTER' på Københavns Hovedbibliotek fra 10. til 30. maj 2026. Gratis adgang!
Krystalgade 15, 1172 København, Danmark
Gratis
Beskrivelse
Hvad gør Anna Kavans roman ’Is’ til en fascinerende roman? Hvordan omsætter man dens isnende univers til levende teater? Og hvorfor er fortællingen så aktuel, at både forlag og teatre genopdager den?
En isnende kulde breder sig. Verden fryser til. Byer forsvinder under sne og is. Midt i det hele kredser en navnløs fortæller om en gådefuld kvinde.
Anna Kavans kultroman ’Is’ fra 1967 er en apokalyptisk feberdrøm: en kult-klimakatastrofe, en psykologisk thriller og en undersøgelse af magt og undergang. Alt sammen fastfrosset og leveret i et hypnotisk sprog. Romanen har længe været en overset klassiker herhjemme – men måske er tiden endelig til den. For ’Is’ er en forløber for nutidens postapokalyptiske cli-fi-fortællinger og et økofeministisk brag, der både foruroliger og fascinerer.
Bogens aktualitet ses ved, at Sydhavn Teater til foråret opsætter forestillingen 'ISNÆTTER', som er baseret på 'Is'. Forestillingen spiller fra den 10. maj til den 30. maj. Derfor kan du med fordel tage ind at se 'ISNÆTTER' før dette arrangement. Så er du klædt på til en spændende talk om litteratur og scenekunst.
Oplev
Til arrangementsrækken Genopdaget inviterer vi dig med ind i kulden for at undersøge, hvorfor ’Is ’ er så aktuel en fortælling, at den bliver genudgivet og omsat til teater.
Til at genopdage 'Is' har vi inviteret romanens danske forlægger og oversætter Lasse Skjold Bertelsen, og dramatiker Amanda Ginman, som har omsat romanens isnende univers til forestillingen 'ISNÆTTER' på Sydhavn Teater.
Glæd dig til en samtale om, hvad der gør ’Is’ til en aktuel fortælling, hvilke greb dramatikken har til at folde litteraturens udtryk ud i lys, lyd, krop og stemme, og hvordan man genopliver en nedfrosset klassiker for et nyt publikum.
Arrangementet er blevet til i et samarbejde mellem Sydhavn Teater, CPH STAGE, Mikrofest/Læsefest og Københavns Hovedbibliotek.
Talken her er gratis, mens adgang til forestillingen kræver billet.
Mød
Amanda Linnea Ginman er Freelance instruktør og tiltrædende kunstnerisk leder af Teatret Zeppelin. Hun instrueret forestillinger på nogle af landets mest toneangivende scener – både Betty Nansen Teatret, Aarhus Teater og REPUBLIQUE/REVOLVER – og stadfæstet sig som en af sin generations stærkeste instruktørstemmer. I 2023 modtog hun Reumert for bedste instruktør for forestillingen 'Mørkt forår', og i 2025 blev hun igen nomineret til Årets Instruktør for opsætningen af ’Fuglene’ på REPUBLIQUE/REVOLVER.Lasse Skjold Bertelsen er en dansk forlægger og oversætter med særligt fokus på overset og ældre europæisk litteratur. Han er medstifter af mikroforlaget Sidste Århundrede, som udgiver oversatte litteratur med et særligt blik for det eksperimenterende og ekspressionistiske. Forlaget modtog Sigvaldi-prisen i 2023 og var i 2022 nomineret til Blixenprisen i kategorien årets litteraturformidler.
Om bogen 'Is'
’Is’ er en dystopisk roman af Anna Kavan, udgivet i 1967. Romanen foregår i en verden, der langsomt bliver opslugt af en altomfattende istid. Fortælleren følger en navnløs ung kvinde gennem det kolde, kaotiske og krigshærgede landskab, mens naturen og civilisationen kollapser omkring dem.
Undervejs udvikles et mystisk trekantsdrama sig mellem fortælleren, kvinden og en tyrannisk kommandant. Sådan bliver romanen en fortælling om voldelige magthavere og menneskets destruktive indvirkning på sig selv og naturen.
Romanen er kendetegnet ved en drømmeagtig og fragmenteret fortællestil, hvor grænsen mellem fantasi og virkelighed ofte udviskes, mens den udforsker temaer som magt, undergang og fremmedgørelse i en verden på randen af total udslettelse.
’Is’ regnes for en moderne britisk klassiker og et hovedværk i Anna Kavans forfatterskab.
Læs mere om forestillingen 'ISNÆTTER', som er baseret på Anna Kavans 'Is'.
Om forestillingen ISNÆTTER
Om forestillingen 'ISNÆTTER' skriver Sydhavn Teater:
'ISNÆTTER' er en forestilling om magt og menneskelig skrøbelighed i en fragmenteret virkelighed.
I en verden dækket af isnende kaos jagter en navnløs fortæller en mystisk kvinde gennem et landskab, der langsomt fryser under en altopslugende apokalypse. 'ISNÆTTER' er mareridtsagtig science fiction og psykedelisk drømme-logik — en hypnotisk rejse gennem besættelse, magt og undergang, hvor grænsen mellem virkelighed og hallucination smelter bort, ligesom alt andet.
Det psykologiske drama udspiller sig i et univers fastfrosset i misogyni og klimakatastrofe, sanseliggjort i et gennemkoreograferet værk efter idé og koncept af Amanda Ginman og Tina Tarpgaard.
Adgang til forestillingen kræver billet.
Om Mikrofest/Læsefest
Arrangementet er blevet til i samarbejde med Mikrofests bogklub Læsefest. Som medlem af Læsefest kan du få rabat på billetter til teaterforestillingen samt få tilsendt et eksemplar af Anna Kavans 'Is', når den i maj/juni er læseklubbens udvalgte bog. Læs mere om Læsefest.
Om Anna Kavan
Om forfatteren skriver forlaget:
Anna Kavan (1901-1968), døbt Helen Emily Woods, voksede op som enebarn i en velhavende...
Velg dato og klokkeslett
| Mo | Tu | We | Th | Fr | Sa | Su |
|---|---|---|---|---|---|---|
Få mer ut av din arrangementsopplevelse!
Opprett en konto for å lagre dine favorittarrangementer, få personlige anbefalinger og aldri gå glipp av spennende hendelser i ditt område.




Lignende arrangementer
Vil du være den første som får vite det?
Følg vårt nyhetsbrev og få de siste nyhetene om arrangementer, eksklusive rabatter og mulighet til å kjøpe billetter på forhånd. Direkte til innboksen din!
