Theatre
INDHYLLET
Dyk ind i en magisk oplevelse med INDHYLLET i Vordingborg d. 25. april. Mød landskabet på en ny måde gennem bevægelse og lyd. Klæd dig praktisk!
Masnedsund havneområde. Mødested: Pavillon K, Skovvej 2, 4760 Vordingborg, Danmark
DKK 80
Description
INDHYLLET er en performance, et intimt møde med et bylandskab og en udforskning af, hvad der sker, når afstanden mellem os og vores omgivelser ophæves.
Vi er midt i et mangetydigt landskab; industri, eng, havn. På grænsen til noget. Et ikke-sted. Mellem beton og bølgende græs. Herfra ses en dynge tekstil. Bevæger den sig? Umærkeligt, måske. Til at begynde med. Afstanden kollapser. Vi mister overblikket. Det er, som om figuren vokser ud af stedet. Som en forlængelse af det landskab, vi befinder os i.
I mødet mellem menneske og landskab – hvad toner frem, når vi tier stille, lytter indgående og giver landskabet plads til at komme til orde? Hvad sker der, når vi tømmer os for vores forudindtagede idéer og lader landskabet tænke sig selv i os?
Det er nogle af de spørgsmål, som Institute of Interconnected Realities (I-IR) undersøger med deres nye steds-responsive værk INDHYLLET, som har premiere d. 25. april i Vordingborg. Værket inviterer et lille publikum til at opleve bylandskaber på en anderledes og mere intim måde gennem bevægelse af performer Ida-Elisabeth Larsen og live lyd komponeret af Santi Rzr. Landskabet agerer ikke blot baggrund eller scene. Det kommer os i møde, interagerer med os. Det lader til, at landskabet vil os noget. Hvad? Hvordan responderer vi?
Koreografien udspringer af kunstnernes dialog med to specifikke landskaber, et i Vordingborg og et på Refshaleøen. Begge steder er sammensatte bylandskaber, halvforladte ikke-steder. Værket er blevet til gennem kunstnernes kropslige undersøgelser af landskaberne. De har brugt tid sammen med stederne og har arbejdet med en teknik, der indebærer at give sig hen til omgivelserne og lade sig smelte sammen med dem, mens man befinder sig et sted mellem søvn og vågen tilstand. Ud af disse intime møder er værket opstået.
OBS! Da forestillingen finder sted udendørs, anbefales publikum at klæde sig praktisk.
Kæledyr er ikke tilladt.
ALDER
12+
KREDITERING
Koreografi: Ida-Elisabeth Larsen og Marie-Louise Stentebjerg
Performer: Ida-Elisabeth Larsen
Lyd: Santi Rzr
Tekstilkunstner: Maria Folkmann Ipsen
Dramaturg: Jonas Schnor
Grafisk design og motion graphics: Sam Moore
Producent: Carlos Calvo
Kommunikation og presse:
Helene Johanne Christensen
Produktionsassistent: Juli Amala
Præsenteres i samarbejde med Pavillon K & Metropolis
Støttet af: Statens Kunstfond, Vordingborg Kommune, Wilhelm Hansen Fonden og William Demant Fonden.
Select date and time
Mo | Tu | We | Th | Fr | Sa | Su |
---|---|---|---|---|---|---|
Get More from Your Event Experience!
Create an account to save your favorite events, get personalized recommendations, and never miss out on exciting happenings in your area.




Related events
Want to be the first to know?
Follow our newsletter and get the latest news about events, exclusive discounts, and the chance to buy tickets in advance. Straight to your inbox!