PF og CI inviterer til samtale om AI og internationalt samarbejde i en forandret sikkerhedspolitisk verdensorden
Lecture

PF og CI inviterer til samtale om AI og internationalt samarbejde i en forandret sikkerhedspolitisk verdensorden



1324-025, 8000 Aarhus, Danmark

Free

Book tickets at Billetto


Description

Microsofts politiske direktør i Danmark og Island og cand.scient.pol. fra IFSK, Mikael Ekman, besøger Aarhus og i den forbindelse vil vi gerne invitere til en uformel samtale om AI og internationalt samarbejde i en forandret sikkerhedspolitisk verdensorden - herunder fremtiden for Europa, Danmark og det transatlantiske samarbejde. I takt med at generativ kunstig intelligens, cloud-teknologi og andre teknologiske nybrud spreder sig i økonomien og samfundet, øges debatten om de geopolitiske, etiske og sikkerhedsmæssige implikationer tilsvarende. På EU-niveau anses AI for at være afgørende for Europas fremtidige produktivitet og konkurrenceevne, og udgør et vigtigt element i opfølgningen på Draghi-rapporten og i Kommissionens Konkurrenceevne Kompas. I Danmark har regeringen sat et ambitiøst mål om at blive verdensførende i det offentliges anvendelse af AI som led i svaret på en aldrende befolkning og manglen på arbejdskraft. Men den geopolitiske udvikling, og i særdeleshed opbrud i samarbejdet mellem EU og USA, rejser en række spørgsmål og dilemmaer i forhold til afhængigheder af amerikanske teknologileverandører og sikkerhedssituationen. Hvordan kan Danmark og Europa genvinde digital kontrol, autonomi og konkurrenceevne, uden at vi afskærer os selv fra den nyeste teknologiske innovation og verdensmarkeder? Og hvad mener vi egentlig med digital suverænitet, hvad er problemet vi vil løse, og hvordan kommer vi derhen? Oplægget er lavet i samarbejde med Constructive Institute, hvor COO og cand.scient.pol. fra IFSK, Peter Damgaard Kristensen, vil moderere samtalen. Constructive Institute hører hjemme på Aarhus Universitet og arbejder for at gentænke den globale nyhedskultur. Kom og vær med til en samtale om et af de mest afgørende spørgsmål i vores tid: Hvem skal styre teknologien – og hvordan? Mød to tidligere IFSK’ere, der i dag arbejder med AI og geopolitik i både techverdenen og civilsamfundet. Der bliver masser af plads til spørgsmål og diskussion! Program: 13:00: Dørene åbner 13:15: Oplæg fra Mikael Ekman modereret af Peter Damgaard 14:00: Pause med kaffe og kage 14:15: Spørgsmål fra salen 15:00: Tak for i dag

Select date and time

May 2025
Book with Billetto

Get More from Your Event Experience!

Create an account to save your favorite events, get personalized recommendations, and never miss out on exciting happenings in your area.

Want to be the first to know?

Follow our newsletter and get the latest news about events, exclusive discounts, and the chance to buy tickets in advance. Straight to your inbox!

Your privacy

We use cookies and similar technologies to help personalize content, tailor and measure ads, and provide a better experience. By clicking OK or enabling an option in the Cookie Settings, you consent to this as outlined in our Cookie Policy. To change settings or withdraw your consent, please update your Cookie Settings.